Stafylokokker: Den gule fare
Weekendavisen 19 august 2005, 4 . sektion side 4


Multiresistente bakterier breder sig epidemisk på danske sygehuse. Bør potentielle smittebærere have pligt til at lade sig teste?
af Birgitte Vange

AFDELINGSSYGEPLEJERSKE Margit Thagaard vil altid huske den 9. november 2004. Den dag rullede lavinen i den afdeling på Vejle Sygehus, hvor hun godt en måned før var blevet leder. En patient på lungemedicinsk afdeling A12 var blevet smittet med multiresistente stafylokokker, og smitten bredte sig nu hurtigt til andre patienter i afdelingen.
En patient med multiresistente stafylokokker (MRSA) er smittefarlig og kommer derfor omgående på isolationsstue. Det betyder, at personalet skal bære maske, handsker og overtrækstøj på stuen. Hænder vaskes og desinficeres med håndsprit. Ting skal sprittes af. Trods forskrifterne havde afdelingen allerede to dage efter udbruddet otte isolationsstuer med smittede patienter og patienter mistænkt for smitte. Andre afdelinger så skævt til dem fra A12. Det var, som om spedalskheden var kommet til Vejle Sygehus.
Opgaven var enorm og uoverskuelig. Personalet var kompetent, men totalt uforberedt på at pleje smittefarlige patienter i så stort et antal, og alle kom på overarbejde. Der opstod 1000 spørgsmål og praktiske problemer: Skal patienttelefonens huller desinficeres? Hvor skal de pårørende stille deres tasker?
»Alle var helt hysteriske! Folk turde ikke sige goddag til hinanden af frygt for smitte,« fortæller Margit Thagaard.
RESISTENTE stafylokokker udgør en voksende trussel mod danskernes sundhed. Da en patient på Kolding Sygehus tilbage i november 2002 viste sig at være smittet med multiresistente stafylokokker, var der ingen, der vidste, at det første tilfælde af bakteriestammen ST22 var kommet til Danmark. Man vidste kun, at stafylokokkerne ikke var følsomme over for almindelige antibiotika. Men i løbet af få måneder var 19 patienter smittede, og i dag - to og et halvt år senere - har omkring 400 patienter og ansatte på alle seks sygehuse i Vejle Amt været inficeret.
Bakteriestammen ST22 er karakteriseret ved, at den kun giver anledning til alvorlig sygdom hos gamle eller svækkede mennesker, hvorfor mange raske mennesker kan være smittebærere uden at vide det.
»ST22 er bovlam med hensyn til at fremkalde sygdom, men særdeles effektiv til at sprede sig,« fortæller overlæge Per Schouenborg, Klinisk mikrobiologisk afdeling på Vejle Sygehus. Sammen med hygiejnesygeplejerske Catrin Reese har han haft ansvaret for bekæmpelsen af MRSA i Vejle amt.
ST22-stammen tegner sig for 90 procent af infektionerne med multiresistente stafylokokker i Vejle Amt. Og netop den skjulte smittespredning og de raske smittebærere er en væsentlig årsag til, at bakterierne er blevet så stort et problem. De smitter ved tæt fysisk kontakt, via hudskæl, stænk og sprøjt. Bakterierne kan findes i huden, næse, svælg og luftveje uden at forårsage sygdom.
»Medicinske patienter er ofte hjælpeløse og svækkede. De fordrer tæt fysisk kontakt fra plejepersonalet. De skal hjælpes til personlig hygiejne, i seng og af tøjet. Det øger smitterisikoen,« forklarer hygiejnesygeplejerske Catrin Reese, Vejle Amt.
Omkring 50 ansatte har vist sig at være smittet, og enkelte ansatte har ikke villet podes af frygt for, hvad undersøgelsen kunne føre til. Opdagelsen af, at man er smittebærer, har da også været en stor psykisk belastning for flere, ligesom behandlingen kan være ubehagelig og besværlig. Alle de smittede ansatte er efter behandling blevet frie af MRSA.
Bakteriekrigen har alene siden nytår 2005 kostet amtet 1-2 millioner kroner om måneden. Man har valgt at undersøge alle patienter og personalemedlemmer for MRSA - cirka 50.000 personer. Samtidig er forholdsregler mod smitte intensiveret på sygehusene. Det indebærer hyppigere hånd- og tøjvask, øget brug af desinfektionssprit, overtrækskitler, masker og isolationsstuer. Privat tøj og smykker er nu bandlyst på arbejdspladsen, og der er indført daglige uniformsskift for alle ansatte på sygehusene.
EPIDEMIEN i Vejle Amt er symptom på en udvikling, der bekymrer såvel danske som udenlandske eksperter. Forekomsten af multiresistente stafylokokker er tidoblet i Danmark siden 1990erne, og en tilsvarende udvikling er set i de øvrige nordiske lande.
Infektioner med multiresistente stafylokokker har en højere dødelighed, og indlæggelsestiden er længere. Udgifterne til opsporing og undersøgelse af smittede, er betyde-
lige. Dertil kommer, at de antibiotika, der anvendes i behandlingen af MRSA er 6-8 gange dyrere end
almindelig stafylokokbehandling. Og problemet bider sig selv i halen. For hvis flere og flere bakterier bliver resistente, må man ty til antibiotika, der rammer mere bredt - netop den slags antibiotika øger udviklingen af resistens hos bakterier.
Senest har det nordiske videnskabelige selskab Scandinavian Society for Antimicrobial Chemotherapy opfordret til nordisk samarbejde om bekæmpelsen af MRSA, så situationen ikke kommer ud af kontrol. Her halter Danmark bagefter, idet Sundhedsstyrelsen først nu er ved at udarbejde retningslinier for opsporing, bekæmpelse og behandling af MRSA. Retningslinier, der for flere år siden er indført i de øvrige nordiske lande.
Statens Serum Institut slog alarm allerede i 2003 og efterlyste nationale retningslinier for bekæmpelsen af MRSA. I andre nordiske lande er infektioner med MRSA anmeldelsespligtige. Det giver mulighed for at følge udviklingen centralt og slå hurtigt ned på udbrud af infektioner. Tilsvarende anmeldelsespligt og retningslinier findes i Danmark blandt andet for salmonella-infektioner, tuberkulose og meningokok meningitis. I efteråret 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger vedrørende MRSA og en styregruppe, som skulle udarbejde forslag til retningslinier. Ekspertgruppen har i juni måned afleveret sine anbefalinger, og man afventer nu Sundhedsstyrelsens endelige respons.
TRUSLEN er dog ikke ny, fortæller afdelingslæge Robert Skov, leder af Stafylokokafdelingen på Statens Serum Institut, der har beskæftiget sig med stafylokokker gennem 12 år. I 1960erne vrimlede det med resistente stafylokokker på danske sygehuse. Men bakterierne blev bekæmpet og døde ud. Et tilsvarende mønster kunne iagttages over hele verden. Efterfølgende har hovedparten af MRSA i Danmark været enkelttilfælde, importeret fra udlandet af rejselystne danskere.
»Tidligere var det bedste, man kunne gøre for patienter med multiresistente stafylokokker at få dem sendt ud af sygehuset. Så clearede de selv bakterierne fuldstændig,« fortæller Robert Skov. Sådan er det ikke længere. De MRSA-stammer, som Robert Skov og Statens Serum Institut ser nu, har taget fast ophold i landet. Som ST22 er de mindre sygdomsfremkaldende, men mere smitsomme.
I det engelske sundhedsvæsen skyldes 40 procent af stafylokokinfektionerne multiresistente stafylokokker, og ST22 er udbredt. I USA og Japan udgør MRSA visse steder 60-70 procent af de stafylokokker, der forårsager infektioner på hospitalerne.
I Norge, Sverige, Finland og
Island har man for flere år siden
taget konsekvensen. Infektion med MRSA er som sagt gjort anmeldelsespligtig, og de andre nordiske lande har indført nationale retningslinier for, hvordan MRSA-smitte forhindres, opspores og behandles.
I Norge kan folk pålægges at lade sig undersøge og behandle for
MRSA.
DET er ikke muligt efter dansk epidemilovgivning, men Catrin Reese og Per Schouenborg så gerne muligheden indført i Danmark. Men herhjemme er de lærde uenige:
»Det har været meget svært nationalt at nå til enighed om, hvor
alvorligt man skal tage problemet. Der er strammere, og der er slappere,« siger overlæge Per Schouenborg. Belært af erfaringerne fra Vejle Amt tilhører han og hygiejnesygeplejerske Catrin Reese strammerne. De er enige med Robert Skov og de nordiske eksperter i, at MRSA bør være anmeldelsespligtig.
Ligesom der bør være retningslinier for opsporing, undersøgelse og behandling i såvel som uden for
sygehusene.
I Vejle Amt fortsætter bakteriekrigen. Her har gevinsten været, at den generelle hygiejne på amtets sygehuse har fået et løft, og man begynder nu at se mere optimistisk på fremtiden. Cheflæge ved Vejle og Give sygehuse Johannes Gaub fortæller, at i maj 2005 er MRSA-kurven knækket, så den vil krydse nul-punktet i løbet af efteråret, hvis udviklingen fortsætter. Men Johannes Gaub er også infektionsmediciner, og han ved godt, at MRSA kommer i bølger.
»Erfaringen fra blandt andet Rotterdam og Göteborg er, at det tager 2-3 år med energisk indsats at komme af med MRSA,« fortæller han. »Hvis man nogensinde kommer af med dem...«
Fakta: Hvad er resistente stafylokokker?
GULE stafylokokker (Staphylococcus aureus) er bakterier, som både giver banale hudinfektioner og blodforgiftning med høj dødelighed. De bliver hurtigt modstandsdygtige over for antibiotika. Bakterier kan ændre arveanlæg, så de kan overleve i et antibiotikaholdigt miljø. Jo mere antibiotika, der anvendes, desto større er risikoen for resistens. I Danmark er 85 procent af alle gule stafylokokker resistente over for penicillin, mens omkring en procent er resistent over for meticillin, som er et andet antibiotikum. En af disse stammer er ST22, som er årsag til epidemien i Vejle Amt. På udenlandske hospitaler er meticillinresistente stafylokokker reglen snarere end undtagelsen. De behandles med stoffet vancomycin. I Japan og USA findes nu stafylokokker, der også er resistente over for dette stof.